Maringeologi

Omkring to tredjedele af jordens overflade er dækket af vand, og Europas have dækker omkring femten millioner kvadratkilometer, halvtreds procent mere end dets landareal. I betragtning af de høje omkostninger ved at indsamle data på havet kommer det ikke som nogen overraskelse, at kun en brøkdel af havbunden er blevet undersøgt. Fra grave, der er mere end fem kilometer dybe til kystnære farvande med periodisk tørre tidevandsmarginer, mangler der stadig at blive udforsket store områder.

Både rumligt og tematisk er der enorme huller i tilgængelig information. Det er vigtigt at udfylde disse huller, fordi havområderne bliver stadig mere værdifulde som en ressource. Udover at muliggøre eller støtte traditionelle aktiviteter som fiskeri, global handel, kulbrinteudvinding og udvinding af råstoffer som sand og grus, giver det værdifuld plads til gigantiske vindmølleparker, der er kontroversielle på land. Havbunden er også hjemsted for nogle af de største reserver af metaller og sjældne jordarter, der bruges i solpaneler og vindmøller. At udvinde disse med så lille miljømæssig påvirkning som muligt er en betydelig udfordring.

Et grundigt kendskab til marine geologiske data er afgørende for at forhindre eller afbøde forurening og til at kaste lys over sandsynligheden for potentielle geofarer såsom undersøiske vulkanudbrud, stormfloder og jordskælv- og jordskred-relaterede tsunamier. De er af afgørende betydning, ikke kun i den meget dynamiske kystzone, hvor menneskelige aktiviteter på land og til havs lægger et enormt pres på miljøet, men også i dybe oceaner, langt væk fra hvor vi bor.

I EGS håndteres disse emner i ekspertgruppen for Marine Geology.

I EGDI er der adgang til et antal lag om maringeologi, primært fra European Observation and Data network (EMODnet). Se for eksempel Seabed Substrates